FÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅK -20 minutter før vi bliver hentet til vores færgetur, opdager jeg at batteriet på kameraet er tomt!
Vi brugte det slet ikke i går, så det havde vi ikke fået checket. Det stod på fuldt opladet inden fugleturen, men den dag fik vi også taget en masse både film og billeder.
Der er i øvrigt ikke en chance i Helvedet for at få lagt så meget som et enkelt lille filmklip op…. PIV!
Vi fik givet kameraet lige juice nok til, at det faktisk holdt på turen. Først hjemme igen, hvor jeg ville taget et billede af hotellet, strejkede det! Men heldigvis løber hotellet ingen steder 🙂
Sainey holdt derude i hans gamle grønne Mercedes og ventede på os. Det var en kort køretur på 15-20 minutter til og fra færgelejet. På en søndag var der stort set heller ingen trafik, så det var fint!
Vi fik parkeret kareten og blev lukket ind i den aflukkede del af færgelejet, og jeg elsker det bare. Der er så mange kulørte mennesker, og her snakker jeg mest om tøjet, og de smukkeste kvinder med alskens gods båret på hovedet. Det mest syrede var en dame med først en kuffert og så en stor sportstaske ovenpå!
Færgen kom, folk blev læsset af – og der var ganske vist mange, men den er langt fra så overfyldt som mange andre afrikanske færger, vi har set i aviser eller på tv.
Det kostede den nette sum af 7 kr. for en returbillet pr. person!
Vi stod på første parket og ventede, en hel del hvide, men også temmelig mange lokale. De hvide har tilsyneladende førsteprioritet, men hvad der skal til for at lukke lokale ind, fandt vi ikke ud af. Dog ville Saney gerne have en af os med af for at købe returbillet, fordi ellers kunne han have svært ved at komme tilbage om bord. Det er sgu lidt trist. Men Jan gik naturligvis med ham, mens bosslady sad i nogenlunde fred og ventede smukt på deres tilbagekomst.
Der var skam også en, som gerne ville have mit telefonnr., men han tog det skam pænt, da jeg sagde nej tak.
Det var altså et skue, da først dem på førsteparket og så bilerne var lukket om bord, og sluserne til ventesalen blev åbnet. Mand, de mylrede frem. Selv da færgen havde lagt fra, kom folk løbende og de sidste sprang om bord.
Der er ikke meget at se på under sejlturen andet end alle sælgerne. Der sælges vand, brød, nødder, frossen juice m.m. Og kvinderne bærer det smukt på hovedet. Vi så ingen mænd sælge noget, men et par mænd havde en ged i snor 🙂
Jan og Saney gik som sagt i land og købte billetter til os, mens jeg sad og nød udsigten til hele tabernaklet.
Sainey droppede os af ved hotellet, hvor vi bestilte en burger til værelset. Det er dejligt nemt og fredeligt.
Jeg gik til stranden, for solen skinnede igen i dag – ikke fuld sol, men så der var dejligt på stranden. Deres bruser var i stykker, men jeg fandt en spand, som jeg kunne bruge til at pøse vand ud over mig, så jeg kunne holde ud at ligge og stege 🙂
Jeg var også nede og mærke på vandet, der var ganske lunt, men grumset. Der var lavvande, så man kunne gå fra fiskelejet, forbi os og videre derudaf. Der kom også et par stykker forbi, som råbte og ville snakke – men tænk, pludselig var jeg døv. Jeg orker have en lang ligegyldig snak om, hvad jeg hedder, hvor jeg er fra, om det er første gang i Gambia osv.
Der var nu ganske dejligt, men lokke min mand derned, kunne jeg ikke. Han trænger da også til D-vitamin. Så når vi kommer hjem, og alle spørger, om vi har været på ferie samme sted, så nej, det har vi ikke – jeg har været på stranden, Jan har fedet den på værelset 😀
Vi havde tænkt os at prøve en lokal restaurant, som blev anbefalet på Tripadvisor, men den var lukket, da vi endelig fandt den. Ingen af os var særligt sultne efter burgeren til frokost, men vi forsøgte at finde en anden, som også var anbefalet, men den var heller ikke sådan at lokalisere.
Vi skulle ikke spise på Friends igen – så lang tid venter vi ikke frivilligt igen – og de øvrige steder i nabolaget er frygteligt larmende. Så vi endte med at spise på hotellet – igen. For første gang har jeg smagt en peanutssauce, som jeg ikke kunne lide! Altså som jeg smagte og spiste ren kylling i stedet. Satay er jo ellers en af mine livretter. Jans carbonara imponerede mig heller ikke, så den fik han i fred 🙂
I øvrigt bestilte vi, og så hentede jeg min pc, så jeg havde underholdning, mens jeg ventede. Jan ville helst spise på værelset, men jeg hader at spise i sengen…. Så jeg ventede og hidkaldte ham, da maden var på bordet!
I det mindste fik jeg søgt afspadsering på lørdag kl. 18 og fik lagt det sidste billede fra en af dagene op, så nu mangler jeg ½ dag plus dagens billeder fra færgen!
