Vi havde valgt Hilton Garden Inn på grund af beliggenheden tæt på både lufthavn og togstation.
Ved ankomsten til Hilton blev bilen undersøgt for bomber nedenunder med spejle, og der blev kigget ind i bilen – heldigvis af en meget smilende og venligudseende mand. Ellers kunne det da godt virke lidt intimiderende!
Vores bagage var igen igennem røntgen og os igennem en metaldetektor.
Vores værelse var heldigvis færdigt, selvom der var 1½ time næsten til vi kunne checke ind.
Værelset var forholdsvis stort og pænt, men med en trist udsigt – men hellere det end ud til en meget befærdet vej, når det nu var så kort tid, at vi skulle være der.
Vi havde egentligt bedt Paul om at arrangere en guidet tur til Karen Blixen, men heldigvis for os er han en ærlig mand og sagde, at han synes, at den forlangte pris var helt urimelig, og anbefalede os at tage en Uber og så var der faktisk en guide med i entreprisen!
Det gjorde vi. Så i stedet for at betale 110 USD, blev det knapt 300 kr. i alt – altså under halv pris.
Vi var meget overraskede over, at Nairobi Nationalpark ligger helt inde i byen, hvor vi så både bøfler og zebraer og vist nok også en elefant. Vores chauffør var også flink til at fortælle om det, som vi kørte forbi.
Vi fik en guide, som ganske vist var lidt svær at forstå, fordi hans udtale var pudsig og han knapt trak vejret, når han snakkede, men han var venlig og svarede på mine spørgsmål.
Når nogen spørger, om der er spørgsmål, svarer Jan mere eller mindre konsekvent, at han har ingen, men han er helt overbevist om, at hans kone har
Det var interessant at høre om Blixen, og jeg er lidt flov over, at det er så længe siden, at jeg besøgte Rundstedlund og længere siden, at jeg så ”Out of Africa”! Jeg følte mig så uforberedt.
Men det var interessant at se, og dejligt at høre om en dansk kvinde, som tog sig så godt af de lokale, som hun havde ansat – og af dem i lokalområdet. Både med hensyn til uddannelse og sundhed. Hun forhandlede også med regeringen om deres fortsatte ansættelse, da hun måtte sælge sin farm for at rejse hjem.
Vi snakkede med en lokal maler (vistnok Joseph Muchita), som sad og malede på stedet. Han var ganske talentfuld, og han havde også udstillet både i Aarhus, Skagen og Hjørring.
Vi blev kørt til togstationen, så vi kunne hente vores togbilletter, som Paul havde købt for os. Man kan kun købe billetterne online, hvis man har Mpesa, det kenyanske svar på MobilePay! Men det gik hurtigt, og så skulle vi da ikke tænke på det!
Vi spiste på hotellet – en god burger med halvrå pomfritter – vi havde sådan en trang til burger!
Igen tidligt i seng, og når man først er inde i vanen, er det jo ikke det store problem at gå i seng kl. 21!