Sidste dag med safari. Vi kørte tidligt for at komme til Entebbe i god tid. Trafikken var fin, selvom det var fredag, som åbenbart normalt er en slem dag at køre på – men det var også derfor, at vi kørte tidligt.
Vi stoppede ved Ziwa Rhino Sanctuary. Næsehornet var helt uddødt i Uganda, så Kenya forærede Uganda 2 næsehorn, som de fik for at se, om de ville trives i Uganda.
Det gjorde det, og de fik foræret 4 mere fra Kenya og andre lande, så de kunne starte et avlsprogram. De er nu oppe på 36 næsehorn og forventer 2 fødsler mere i år, og endnu flere til næste år.
De har bevæbnede rangers til at beskytte dyrene, fordi krybskytter meget gerne vil have fat i deres horn.
Vi blev udstyret med enormt gule gummistøvler, og så kørte Khalif os længere ind i sanctuariet, hvor næsehornene går frit på 70 km2.
Vi havde igen en bevæbnet ranger med, og vi skulle ikke gå længe førend vi så den dominerende han ikke så forfærdeligt langt fra os.
Han gik så væk fra os, men lige kort efter så vi to små grupper af næsehorn, og vi fulgte efter dem og så alle 5 lægge sig til hvile i skyggen under hver sin klynge af træer – kun 4-5 meter fra hinanden.
Den ene unge var da også lige på besøg hos de 3, inden han gik tilbage til sin mor for at lægge sig til at sove.
Selvom de ikke er helt fri, var det nu sjovt at se dem tæt på.
De bliver udsat i naturen, når de i løbet af et par år kommer op på 50 dyr.
Paul tror så desværre, at de hurtigt bliver dræbt af krybskytter, men vi håber, at han tager fejl!
Khalif kørte os til 2 Friends, hvor vi blev hjerteligt modtaget af alle, ikke mindst af Patrick, som vi havde snakket godt med inden safarien.
Khalif tilbød at vente, mens vi tog et hurtigt bad, så han kunne køre os til Paul og Vivians hjem.
Vi fik også ros af Khalif, som synes, at det har været dejligt at køre med os, fordi vi er entusiastiske, og venligsindede overfor alle, ikke mindst de lokale. Det satte han stor pris på, hvilket var skønt at høre – vi var jo bare os selv 
Paul var rendt i et problem med 20 turister eller så, som ikke havde noget visa – for hvem undersøger dog den slags, førend de rejser?!? Det ville aldrig ske for Jan!
Vi kørte ud i den anden ende af Entebbe, hvor Paul og Vivian bor på 3. sal i en nydelig etagebygning. Khalif kørte igen med det samme, for han havde kun haft 2 timer med sin familie, inden han tog afsted for at mødes med os!
Derudover var der allerede bud efter ham til en ny safari – faktisk 2. Det er jo lækkert for ham at arbejde meget, når der ikke er meget at se til i oktober og november.
Det var en rummelig lejlighed med 2 altaner, og de havde købt et nyt spisebord med plads til 4 (før havde de kun 3 pladser) kun fordi vi skulle komme. Altså de havde snakket om det længe, men vores ankomst var anledningen til at det blev gjort NU
Vivian var kommet hjem fra arbejde, og endelig mødte vi også baby Jayson og hans nanny, Alice. Sød dreng, som var glad for den elefant, som vi havde haft med til ham – af den type med klodser i forskellig form, der skal puttes i huller, så kan en tromle drejes rundt, så den larmer og hiver man i ørerne, kommer klodserne ud af snablen
Vivian er også ret nysgerrig på Danmark og vores liv, og snakken gik lystigt – og fortsatte, da Paul kom hjem. Vi snakkede løs og spiste både pizza, KFC og noget vildt lækkert oksekød, som Vivian havde lavet.
Efter middagen demonstrerede jeg, hvor mange øvelser, som man kan lave med bare den måtte, som jeg også havde foræret dem, udover TRX’en.
Paul og Vivian vil gerne bruge det begge to, så de var rigtig glade for at kunne bruge det derhjemme, så de ikke behøver at melde sig ind i et fitnesscenter.
Jeg fik godt nok sved på panden, men deres entusiasme motiverede mig
Paul og Vivian forærede os et udskåret gorillahoved til at hænge på væggen derhjemme. Det var fint
Aftenen gik alt for hurtigt! Paul er virkelig min ”brother from another mother”, vi ville være uadskillelige bedstevenner, hvis vi boede tættere på hinanden. Vivian kan vi også virkelig godt lide.
Desværre skal vi jo op og med en morgenflyver, så Paul kørte os til 2 Friends, så vi kunne pakke kufferterne, så de var klar til næste morgen. Æv, æv.
