Åh, hvor var det godt at sove! Vi har ganske vist ikke air condition, men der er ventilator, som på 1 kan få mit hår til at flyve rundt 🙂
Så da de afrikanske (larmende og umelodiske) trommer stoppede oppe ved poolen (og vi bor ellers en del bygninger væk), kunne vi åbne vinduerne og lukke den ”kølige” natteluft ind og de afrikanske lyde af chikader ind 🙂
Vi gik ned til restauranten for at spise morgenmad, og der var tørt brød, frugt, cornflakes, og en æggedame, så vi kunne da heldigvis få en omelet.
Der kunne jeg også komme på internettet med min pc – min telefon kan af uransaglige årsager ikke gå på hotellets wifi, heller ikke selv om Jan, som kan komme på, deler koden med mig…. Så påstår den, at koden er forkert!
Så jeg kommer ikke til at spamme med opdates og billeder – men noget skal der nok komme.
Vi drak morgenkaffe på værelset, for kaffen i restauranten lignede billig Nescafe. Vi har dog selv både elkedel og Nescafe med – både almindelige og Latte version! Man er vel rejsevant 🙂
Vi gik en tur først til højre ud af hotellet. Man bør have rigeligt med håndsprit med, for alle vil give hånd og hilse på – de er jo vores nye bedste venner!
Vi snakkede med dem på Friends Bar lige ude foran hotellet, og den har vi læst godt om på nettet. Vi gik lidt derud af og indenfor de første 100 meter, slog en gut følge med os og sludrede løs med Jan, det er dejligt, når ”Bosslady” kan gå i fred 🙂
Han ville gerne vise os det ene og det andet, og først da jeg sagde til ham, at vi ikke havde brug for en guide, men at han da var velkommen til at følges med os, gik han efter en kort protest.
Vi gik en anelse længere, og så fik jeg øje på vandet. Der ligger et lille fiskersamfund klods op og ned af hotellet.
Man skal dog ud af hotellet for at komme hen til det, for stranden ud for hotellet er omkranset af klipper på begge sider, så stranden er ganske privat.
Straks slog en (vist halvvissen) gut, Wally, følge med os, og da jeg sagde, at vi ikke havde brug for en guide, sagde han, at det var han heller ikke, han var fisker, men de havde måttet tage bådene på land på grund af hård blæst i går. Der var ganske vist også ret kraftig blæst og store bølger, da vi kiggede i går aftes.
Kort efter slog en anden gut følge med os, og de viste os deres frysere med fisk, de tørrede fisk og tegnede og fortalte.
Så blev vi trukket over på det lokale marked, hvor de også tegnede og fortalte. Jeg har i øvrigt aldrig set en sådan koncentration af fisk, som dem på det marked – føj! Disse fisk blev spist af krokodillerne (vi bor lige i nærheden af krokodille poolen) og af de lokale – de må have stålforede maver!
Det var nu ret sjovt at se og høre dem fortælle. Ikke at vi troede på, at det nødvendigvis var sandheden, de fortalte, men hvis det er, er det godt.
De sagde, at vi nu var ved et børnehjem, hvor gravide mødre, der ikke havde råd til at føde til deres børn, kunne aflevere dem. Så havde de nogle kvinder, som tog sig af dem, indtil de blev afleveret i en SOS-børneby for at blive uddannet. Staten vil ikke have, at børnene adopteres til Europa, fordi de så mister deres kultur, men man kan støtte SOS-børnebyerne.
Så de tog skam ikke imod penge, næh nej, men hvis vi nu afleverede en sjat til at købe ris for i en lokal butik, var det jo noget helt andet…. Så blev vi udleveret en notesblok, hvor vi kunne skrive vores navne og beløb, så ville der blive bedt for os under fredagsbønnen!
Vi afleverede nogle penge, men ikke så mange som de gerne ville have. Men de brokkede sig ikke. Jeg tilbød så, at de kunne få nogle af de kuglepenne, jeg havde med, så en af dem gik med tilbage til hotellet og fik en 50 stk.
Det var også lidt sjovt, at de undskyldte, at de ikke bød os på alkoholiske drikke, fordi de var muslimer, når et par stykker af dem stank af sprut 🙂
Den fedeste oplevelse var altså alligevel at se en tam pelikan! Den gik bare rundt på pladsen ved deres faldefærdige hus og baskede lidt med vingerne. Den var stor og flot!
Efter at have afleveret kuglepenne gik vi lidt til den anden side, men der var kun et par halvvisne mænd ”Bob Marley” og en anden, som ville hhv. have os til at spise på hans restaurant og sælge mig noget palmecreme pakket ind i cellofan….
Så vi vendte om og spiste frokost på Friends. Det var helt fint. Vi betalte ca. 85 kr. for 2 retter og 2 colaer.
Nu trængte vi til sol og varme, så vi blev smurt med solcreme, og i første omgang gik jeg alene til stranden, hvor der var VARMT og ikke så forfærdeligt meget vind. Men der var en bruser, så med en skylle fra den med jævne mellemrum, var der ganske lækkert.
Kl. 16.40 hentede Mo os, jeg skulle have massage. Faktisk på Bakotu Hotel, hvor mine forældre engang har boet, og det ligger på den anden side af gaden fra Bungalow Beach, hvor min mor og jeg har boet – my old hood 🙂
Jeg er grådig, så jeg bestilte 2 massager – 45 minutter på ryg, skuldre og nakke, og 20 min. fod massage! Adi, min mandlige massør var temmelig god, og han fandt nogle ømme punkter, som gjorde rigtigt godt! Herligt!
Jan var taget med, og han troede, at han bare skulle sidde og snakke med Mo imens. Men Mo og Jan gik ud for at lede efter en gut, som kunne fortælle Jan om slanger i naturen. Omar, som egentlig er fugleekspert, var ude at sejle med kunder, så Mo og Jan snakkede med anden fugle-mand, og de foreslog, at de gik en tur. Mo var med noget af vejen, og de gik vel 1 times tid, og Jan så både Hornbill og Kingfishers – og flere andre arter. Da turen var færdig, stak manden bare hånden frem til farvel, og Mo var meget tilfreds med, at han ikke spurgte om penge – Jan var næsten i chok!
Vi mødtes på hotellet, og gik så ud for at lede efter Omar, som vi også fandt. Jan og ham snakkede om slanger, som Jan af uransaglige årsager er syg for at se! De har både grøn Mamba og Cobraer her… Mo sagde, at han skulle give en god pris, fordi vi er familie 🙂 Han er simpelthen så rar!
Så nu er der både aftalt tur torsdag og fredag. Vi skal give Omar 30 EUR for en hel dags tur, og hvad Mo skal have for at køre, finder vi ud af, men vi er ikke bekymrede – vi skal give 60 EUR (normalpris 90 EUR) for heldagstur i morgen.
Vi havde inviteret Mo på middag, og vi ville gerne spise på den indiske, som jeg kunne huske fra 2006. I køen til toilettet fik jeg den også anbefalet af en engelsk kvinde, som jeg til gengæld anbefalede massagen til 🙂 Døren kunne ikke låse, så vi stod vagt for hinanden.
Maden var rigtig god. På trods af at Butter Chicken ikke var på menuen, var den så populær, at de alligevel havde den, så det bestilte både Jan og jeg. Mo fik en bøf. Det blev ca.<span style=”mso-spacerun: yes;”> </span>211 kr. for middag til 3 personer.
Vi snakkede lystigt, Mo er virkelig rar, og det var spændende at snakke med ham og høre om hans familie, hans planer for fremtiden – og hans ønsker for sin familie.
Vi købte vand og cola i et supermarked på hjemvejen, så vi bør kunne klare os det meste af ferien.
Tilbage på hotellet forsøgte jeg ihærdigt på at lægge blog og billeder op, men om aftenen er der så meget run på, at det ikke kan trække meget, trods Jans medbragte wififorstærker, så det bliver mest om morgenen, at vi bruger pc’en!
It’s Africa, man 🙂
