Jeg vågnede tidligere end syvsoveren ved siden af mig, så jeg greb min pc og gik til restauranten i håb om at have internettet for selv lidt tid.
De har enormt mange små hvide sommerfugle her, og da jeg gik til restauranten, må jeg have vækket dem, for det var som at gå i en sommerfuglekorridor, det var helt magisk! Men jeg var for optaget af at opleve til at få det filmet!
Jeg havde internettet for mig selv til at starte med, men det hjalp så ikke, at jeg havde glemt at oplade pcen! Men jeg fik da lagt nogle billeder op 🙂
Jeg nøjedes med kaffe og en banan til min husbond dukkede op, så vi kunne spise sammen. Han blev hidkaldt da pcen var ved at være helt tør – underholdning må der til 🙂
I øvrigt har vi set et opslag i receptionen, at deres internetudbyder havde varslet sløvt internet fra den 23-29/11 – det var så sløvt allerede da vi kom, men så siger vi det…. 🙂
Jeg var aldeles ligeglad med, at det var semioverskyet, jeg skulle på stranden denne sidste hele dag.
Der var nu lækkert nok, ikke for varmt, ikke for koldt, og jeg havde stort set stranden for mig selv. Da et par finske tøser dukkede op, var der kommet sol på mit yndlingspot, hvor det eneste man kan høre er bølgeskvulp – i dag kunne man så også mærke det, for der var ret så høje bølger!
Heldigvis nåede jeg lige at flytte både mig og stolen, førend der kom en skylle af de helt store!
Jan var også dernede en time eller to – med sine Bosehøretelefoner – i skyggen!
Jeg er nok også kedelig at gå på stranden med. Jeg læser, sover, læser, sover osv…. Men damn, jeg nyder det!
Kl. 15:40 hentede Sainey mig for at køre mig til massage. Mo sagde, at hvis jeg brugte hans forbindelse (som skaffer Mo kunder også), ville han køre mig gratis, så det får han skam også lov til 🙂
Adi var parat, da jeg kom, og jeg fik 1½ times skøn massage for under 200 kr.! Herligt. Jeg synes også, at jeg kan mærke, at han har fået løsnet nogle af mine mange myoser!
Tilbage på hotellet fik jeg vasket al olien af mig og især mit hår, men olie er nok ikke det værste at få æltet ind i huden efter en dag på stranden!
Kl. 19 hentede Mo og Sainey os. Vi havde inviteret dem på middag. Det var første gang for Sainey på den slags restaurant, hvilket vi også gættede på, og derfor synes vi da også, at han skulle med.
Som jeg siger til Mo, Sainey er også lidt min lillebror, han er en god dreng. Det er også gengældt, for Sainey snakker en del mere, når jeg er der, end når andre er der, han smiler også mere, end han plejer, siger Mo. Han havde også snakket løs om sine oplevelser med os, og det var dejligt at høre.
Mo var næsten taknemmelig for, at Sainey måtte øve sig på os, for han er jo i træning som chauffør.
Vi kørte til Cape Point og spiste på Calypso, som er nr. 1 på Tripadvisor i Bakau-området. Det blev ca. 450 kr. for os alle 4 inkl. hvidløgsbrød og drikkevarer.
Vi hyggesnakkede, og Mo var overrasket over, hvor meget jeg vidste om Sainey, hehe.
Maden var glimrende, Sainey fik sin livret – butterfish og chips – og vi 3 andre fik peberbøf, som i øvrigt smagte godt.
Det er ret skægt med, hvor tætte vi er med Mo, og hvilket tillidsforhold, der er. Fra vi mødtes, har vi ikke været fremmede.
F.eks. skulle vi have vekslet penge, fordi vi ikke havde vekslet nok. Så vi fik lov til at vente med at betale ham, til gengæld fik han penge til at veksle, så vi både kunne få mad og få vekslet – der er ikke mange afrikanere, som jeg har kendt et par dage, som jeg ville turde lave det trick med!
Vi fik skam også klods på færgeturen, fordi vi igen var løbet tør for kontanter! De har dog fået pengene nu 🙂
Sainey kørte, fordi han kan lide at køre, så Mo sad på bagsædet med Jan og blev fragtet – det nød han vist. Tilbage på hotellet blev Sainey siddende i bilen, men jeg sagde ”out of the car, kiddo”, og han så helt forskrækket ud. Men han skulle bare have et kram, fordi ham ser vi ikke i morgen.
Når vi kommer hjem, sender jeg Mo vores aflagte bluetooth-headset, for vi bruger dem ikke mere, og for ham vil de være praktiske, når han kører bil. Så sender jeg også en USB med musik til Sainey, for selv de synger på ”engelsk”, når han hører reggae, er det ikke just godt engelsk, og at høre korrekt engelsk sunget, kan hjælpe ham til at blive bedre.
Jeg havde set en USB-stick i Mos bil og bad om at få den med ind, så jeg kunne lægge musik på, for noget har jeg dog på pcen.
Tilbage på hotellet fandt jeg min søde veninde, Jenki, som jeg havde spurgt, om hun ville have den vandmelon, som Mo købte til os, fordi jeg kan lide vandmelon – men jeg får det i restauranten hver morgen – og det ville hun gerne, så hun fik den og et marcipanbrød 🙂
