Vi sov længe, mindst til kl. 8… Så blev der spist en god morgenmad, som i øvrigt er buffet og æg lavet efter ordre. Vi får en lækker omelet med ost. Kaffen er drikkelig med lidt Nescafe-hasselnødpulver og ikke mindre end 4 sødetabletter i 
Jan gik stort set ikke udenfor en dør, bortset fra på altanen og til hotellets restaurant ved kanten af Victoriasøen.
Jeg lå ved poolen det meste af dagen og forsøgte ihærdigt at krybe i skyggen for den brændende sol, jeg ville så gerne have en lur og få udsovet.
Mens jeg lå der, kom der en sjov fugl forbi, en Hamerkop, den spankulerede rundt og tog sig en tår at drikke af poolen. Vi havde hørt om den, fordi den er ret speciel, og blandt andet at den laver en rede stor nok til en voldsomt meget større fugl.
Vi faldt i snak med den islandske ejer af hotellet. Han kender i øvrigt både Paul og Arthur ret godt. Han var vældig snaksalig. Vi snakkede også med hotelmanageren, som vi tror er af indisk afstamning. Han er også flink.
I det hele taget er alle på hotel venligsindede og imødekommende.
Det er et ganske fint hotel uden på nogen måde at være prangende. Det ligger 10 minutter til fods til Victoria Mall, som er en relativ stor og moderne mall.
Man skal i øvrigt igennem et security check for at komme ind, dvs. de kaster et blik i din taske og du går igennem en metalskannerkarm…
Vi gik ned på hotellets restaurant, som var blevet anbefalet af crewet på flyet, og vi fik en pizza og kylling teriyaki, som begge var glimrende. Vi kunne sidde og kigge ud over søen og på en skarv, som tørrede sine vinger stående på en stensætning. Den var en del mindre, end den vi har derhjemme.
Kl. 16:30 hentede Paul os og kørte os til Mabamba swamp, som ligger i Victoriasøen. Der er et livligt fugleliv, og blandt andet kan man der finde træskonæb, som hedder shoebill på engelsk. Vores bådguide har arbejdet som guide i 24 år, og det er første gang nogensinde, han har set en træskonæbkylling!
Vi så et hav af fugle med eksotiske navne, som Malakai, Kingfisher og andre jeg ikke husker. Men der var forskellige specier af hejrer, og nogle af dem ligner dem, som vi har derhjemme.
Det var en stor oplevelse at se den mærkelige skabning, som træskonæbbet er. Og så se en kylling også! Den var endda så flink, at den grinede til fotografen, da Jan tog billeder… Men så lagde den sig ned og puttede.
Vi sejlede tilbage i en fin solnedgang, og så kørte Paul os tilbage. Det er noget af en æresbevisning, at den travle mand tager sig tid til at sejle med os.
Tilbage på hotellet skippede vi aftensmaden og nøjedes med at slappe af og sortere de mange billeder. Hvorfor jeg skal tage så mange, når jeg hader at sortere dem, forstår jeg virkelig ikke 
