Rejsen hertil gik rimeligt smertefrit… Vi kom godt igennem Security og trods mange ukendte ansigter var der også mange gammelkendte imellem og vi fik masser af kram <3
Flyveturen var såmænd ok – den er jo ikke til at komme udenom – og vi var 1½ time forsinket, da vi endelig landede i Entebbe.
Men på den ene strækning sad jeg ved siden af en flink gut fra Costa Rica (som i øvrigt nok var 1½ hoved mindre end mig, da vi skulle ud, det så ret sjovt ud) og på den anden strækning talte jeg med en flink dame fra Kampala.
Crewet skulle i øvrigt spise frokost på vores hotel, og de havde udelukkende pæne ting at sige om det.
Vi blev hentet i lufthavnen, og som jeg sagde til gutten, var han nok den person, som jeg var mest glad for at se – nøj, vi tog hjemmefra ca. 4:15, og vi landede kl. 23 dansk tid… Midnat lokal tid.
Vi checkede ind, pakkede lidt ud og så på hovedet i seng – så var kl. da også 2.
Vores betaling af restbeløbet var blevet afvist på vej til Uganda, så fredag inden afrejse måtte vi ud og stampe 4400 USD op i kontanter til at tage med!! Heldigvis er jeg jo blevet gode venner med Paul, som har arrangeret vores safari.
Paul og jeg har skrevet sammen på WhatApp de sidste par uger, og vi har snakket om alt mellem himmel og jord. Hans kone og Jan har fulgt med i samtalerne på sidelinjen, og det har været simpelthen så hyggeligt, og det har givet mig meget tryghed i forhold til safarien.
Vi lavede i øvrigt en bankoverførsel på restbetalingen af safarien, som endte med at blive afvist efter en uge undervejs! Så heldigvis har jeg en god bankmand (som jeg følger fra bank til bank – som Jesper siger, så er det jo ham, jeg spørger alligevel), så han efterlyste overførslen og fandt ud af det. Vi fik besked torsdag aften. Så nemt er det altså heller ikke at skaffe 4400 USD en fredag (som vi skulle rejse søndag)!! Forex tager ikke kontanter, og der er en kontanthævnings-limit på 20.000 kr. på et dankort – og væsentligt mindre på mit Mastercard!
Så vi måtte begge på Hovedbanen, og det gik… Men hvem har lyst til at rende rundt med den slags kontanter i Uganda??? Vi havde ikke, så Paul kom til vores hotel for at tage imod pengene, så vi var af med dem.
Det var virkelig dejligt at møde ham i virkeligheden. Og jeg kunne se, at dem hotellet kendte ham og kunne lide ham. Så vi turde godt aflevere formuen til ham…
Han var lidt forsinket, så heldigvis kørte han os til Victoria Mall, hvor vi skulle mødes med en guide for at gå på tur i Entebbe. Vi kunne have gået dertil på ca. 10 minutter, men så benyttede vi chancen for at snakke (mere).
Arthur, vores guide, var umiddelbart sympatisk, og han begik den fejl at sige, at jeg måtte stille alle de spørgsmål, jeg ville 😂😂😂 Jan kiggede medlidende på ham, og vi måtte sige, at han ikke vidste, hvad han gik ind til!
Vi havde en fantastisk tur trods manglende nattesøvn. Vi gik rundt i byen og Arthur stoppede ved alle historiske bygninger og fortalte om dem. Entebbe er tidligere hovedstad fra kolonitiden, så der er rigeligt af dem!
Vi var også i botanisk have, som måske ikke er pyssenysset og supervelplejet, men den var spændende nok sammen med en guide, som kunne fortælle en masse om de enkelte træer, de fugle og aber, som vi så.
Vi så adskillige Maribustork, king fishers, igris (tror jeg nok den hedder, man ser dem tit sidde ovenpå en bøffel), ibis – og mange andre. Vi så også i hvert fald 3 abearter (og der var faktisk også aber på i hvert fald nabohotellet i går aftes).
Vi fik en rigtig god kop kaffe undervejs (er ikke fan af den på hotellet!). Arthur fortalte, at Uganda er et af de større kaffeproducerende lande. Vi må have lokal kaffe med hjem!
Vi så også en kortege med biler, fordi den somaliske præsident er på besøg.
Vi fik en masse at vide om levestandarden, kulturen, Arthurs liv og familie – og jeg vil gerne pointere, at han var næsten lige så nysgerrig som mig efter at lære om Danmark 😊
Vi inviterede Arthur på frokost, og han valgte en restaurant ganske tæt på vores hotel, hvor man kunne få Rolex (!?! Det hedder det – og er rolled eggs, men det andet lyder sjovere – og det er Rolex, der står på menukortet). Det er en art pandekage med æg, stegte grøntsager og der var så kylling i vores.
Tilbage på hotellet fik jeg ryddet op. Når man lander så sent, bliver alt bare hevet ud og kastet vilkårligt – og vi havde heller ikke meget tid om morgenen – hvilede Jan sig på værelset (tænk hvis han blev brun 😱), mens jeg gik ud for at ligge i skyggen og dase. Jeg snakkede med en tysk familie, som havde været på 18 dages safari (det orkede jeg ikke), og fruen havde fået dårlig mave natten før chimpanse-trekket – og vi kender en anden, som fik dårlig mave natten før gorilla-trekket – så endnu en reminder om at passe godt på maverne!
Vi har start, stop og reguler-piller med… Vi tager rejse-piller og malariapiller. Vi børster tænder i flaskevand (og husker også at skylle i flaskevand) efter råd fra Paul.
Paul og Vivian hentede os, og vi kørte til restauranten, som ligger fint med udsigt over Victoriasøen. Vivian virkede heller ikke fremmed.
Vi bestilte mad (den havde f.eks. både mexicansk, indisk og kinesisk), vi fik nogle spyd og nachos til forret og butter chicken til hovedret. Det var rigtig skøn mad.
Vi hyggede os virkeligt godt sammen, og snakken gik på kryds og tværs! Både Vivian og Jan havde spurgt, om vi troede, at vi ville have noget at snakke om, når vi havde skrevet så meget sammen… Det var ikke noget problem 😊
Vi fortalte om livet i Danmark, de fortalte om deres. Vivian havde f.eks. ingen barsel (de har Jayson på 7 mdr., som blev passet). Hun havde ret beset 3 mdr., men selv den dag hun fødte, måtte hun passe telefonen. Hun er Reservations Manager på et hotel.
Hun arbejder i Kampala og bruger 2 timer på at komme derind….
De føles virkelig allerede som gamle venner, og jeg havde også gaver med til dem. Jeg havde fået anbefalet en elefant til at putte klodser i fra en nabo, som virkelig faldt i god jord. De siger, at man slet ikke kan få legetøj i den kvalitet her i landet…
Vivian fik et par øreringe, som min nabo Olena har lavet. De var i turkis og sølv og ret så fine.
Paul er diabetiker ligesom mig, og han havde nævnt, at han havde svært ved at komme i gang med at træne, så han fik min TRX (så må jeg købe en ny, men jeg var usikker på, om den kunne være i kufferten 😂). Vivian ville også gerne bruge den.
Vivian laver ting med perler i sin fritid, så jeg fik en meget fin taske og halskæde, som hun har lavet – unika, som er lavet med hjertet, kan nu noget ❤️
Paul og Jan er allerede i gang med at arrangere, at vi tager på safari i Rwanda og Kenya sammen. Hvad kan være federe end at tage på safari med en ejer af safariselskabet??? ❤️
Vivian havde skældt Paul ud over, at vi skulle ud i stedet for hjem til dem, så nu skal vi spise hos dem, den aften vi kommer tilbage efter safarien. Dagen efter flyver vi nemlig til Nairobi.
Det var virkelig en fornøjelig aften, som bare fløj afsted. Paul ved simpelthen ikke alt det gode, han skal gøre for, at vi får den bedst mulige safari, den bedste guide, den bedste bil at køre i osv. Det er meget sødt og hjertevarmende ❤️
Da vi lå i sengen kl. 23, var vi ikke engang fuldstændigt udmattede, men glade og helt vildt imponerede over hvor meget vi havde oplevet på mindre end et døgn!
