Dagen startede først med forvirring og så med et grin – ikke ringe, bortset fra at grinet var på min bekostning!!
Vi skulle i restauranten og spise morgenmad og jeg skulle derfor have tæmmet håret – men min hårbørste var ingen steder at finde! Vi ledte overalt i kufferten, skraldespande, computertaske, kosmetikpung, men den var forsvundet som dug for solen! Først da vi sad og spiste, kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde kigget i skufferne i vores eneste bord og hvor vi gemmer andre gode ting! Jans undskyldning er, at han ikke havde fantasi til at lede et sted, hvor jeg burde have kigget først, min undskyldning at jeg simpelthen ikke var vågen!!
Morgenmaden var i øvrigt ret trist – kaffe/te, spejlæg, tørre boller!!
Vejret i dag var ret lunt, men gråt, primært pga. smog, hele dagen, hvilket var ret ærgeligt, da vi ellers ville have haft en fantastisk udsigt fra nogle af de steder, som vi har været i dag.
Vi startede i Den Forbudte By. Sikke et flot sted. Hver gang man kom ind i en ny gård, var der nye fantastiske bygninger. Stedet var ENORMT!! Vi gik da også rundt der i godt 3 timer. Vi var begge meget imponerede. Det lykkedes os at undgå alle de “kunst-studerende” som noget så gerne ville vise os rundt!
Straks vi kom ud derfra blev vi nappet af en rickshaw-driver, der var meget ihærdig og som talte et nogenlunde engelsk. Da en tur i rickshaw hører med til oplevelsen af at være i Kina, lod vi os overtale. Han guidede os ind i Jingshan parken og op til toppen af Kulhøjen, som er en høj med maaaaange trin, 5 pagoder og en fantastisk udsigt fra toppen, specielt ud over Den Forbudte By, hvor man virkelig kunne fornemme størrelsen. Vor guide har en god fysik af at trampe rundt med turister, så han gik i et ret så heftigt tempo, men det lykkedes os at følge med. Jeg prustede en del, men Jan løb om kap med ham op af de sidste trapper – sikke en optimist J
Han var flink til at fortælle og til at tage billeder af os. Da han kørte os ind i hutongerne (hvor vi fik ondt af ham, for det må bare være så hårdt! Vi kunne heldigvis ikke se hvor flade dækkene var), stoppede han også ofte og tegnede og fortalte på sit sjove engelske. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad han mente med “The Emporers bladder”, men Eunuk fik han forklaret med utvetydige tegn! AV!
Hutonger er de gamle lave kinesiske boligområder, som efterhånden er ved at forsvinde. De fleste kinesere har ikke noget imod, at de er ved at forsvinde, fordi livet i hutongerne mest er for de fattige, selv om vi kunne forstå på chaufføren, at en del rige kinesere er begyndt at bygge derinde. De byggede også adskillige steder derinde, kunne vi se på vores tur. Der hvor vi kørte havde mange eunukker og hoffolk boet i gamle dage. Denne hutong var omkring 700 år gammel og altså ældre en Den Forbudte By.
Han kørte os vel rundt i en times tid, det var spændende at se, og vi var taknemmelige for at hvile fusserne lidt.
Efter turen gik vi først rundt i parken Qianhaiparken – mest fordi vi troede, at det var Behai Park, men det var lidt som et ucharmerende Tivoli. Bag ved denne fik vi set lidt flere hutonger, Klokketårnet og Trommetårnet (var lukket pga. renovering). Endelig fandt vi Behai Park og gik rundt der. Vi begyndte at være meget sultne og havde ømmer fødder, men alle de steder vi passerede lignede ikke steder, hvor vi kunne spise uden at risikere en maveinfektion – desuden følte vi os ikke sikre på, hvilken type af kød, de ville servere – ikke nok til at tage chancen!
Deres offentlige toiletter er et nummer for sig! Toiletterne er pedallokummer – og jeg sidder IKKE på hug ved siden af en flok kinesiske damer! Der er ingen skillerum, man sidder på hug på rad og række!! Heldigvis fandt jeg to gange et handicaptoilet, hvor der var et godt gammeldags toilet – men det var godt, at jeg har taget rigeligt med servietter med!!
Vi forsøgte at fange en taxa til hjemvejen, men enten holdt de pause eller også var de optagede, så vi endte med at gå hele vejen tilbage til indgangen til Den Forbudte By! Og der var godt nok LANGT! Man bliver så også stoppet hver andet øjeblik af rickshaw-chauffører og/eller “kunststuderende”, men vi blev gode til at ignorere dem til sidst. Da vi kom til den Himmelske Freds Port, mødte vi endnu en sælger, som vi var lige ved at passere indtil vi hørte, at han sagde “great wall”.
For 150 Yuan pr. person kunne han køre os til Badaling, Ming gravene og Den Olympiske By, så den tur overvejer vi til torsdag, men vi aftalte med ham, at han i morgen kl. 7:30 henter os på hotellet og kører os til Jinshanling og henter os i Simatai igen for 550 Yuan i alt. Det glæder vi os vildt til.
Vi valgte derfor at købe noget mad og drikke til at indtage på hotellet og hvile vores stakkels fødder – vi har trods alt gået i min. 7 timer i dag – eneste pause var da vi sad i rickshawen.
I Walmart, som ligger 5 min. herfra, havde de ingen mad, som så spiselig ud – i hvert fald ikke for os. Jo, de havde noget fint sushi, men det vil Jan have en anden dag. I dag blev det så til en spændende spand kylling fra Kentucky Fried Chicken!! Sølle, men vores fødder kan ikke mere.
Denne aften slapper vi bare af og lader op til dagens tur i morgen.

Lignende Indlæg