Vi var rundt og se et kunst-sted, nogle springvand, og stoppede ved et sted, hvor voksne kunne lære engelsk.
Stedet levede i øvrigt op til alle de øvrige steder, vi besøgte – man skulle have overtøjet på, hver gang vi gik indenfor. Der var hundekoldt i stort set alle bygninger. Så vi tog overtøjet af, når vi gik udenfor, og på når vi skulle ind?!?
Jeg snakkede bl.a. med en 32-årig læge i toksikologi, gift med en sygeplejerske, og 3. generation af læger (begge køn) og hans søster arbejdede i et supermarked – hun må være familiens sorte får 🙂 Han var vældig flink, men hans engelske var ikke just flydende. Han tænkte sig godt om, førend han talte – og vi snakkede altså ikke politik!
Herfra gik turen til et sted, hvor man kunne blive klippet, masseret osv. Jan ønskede ikke at blive klippet, når jeg alligevel skulle masseres og derfor ikke kunne få hans klipning som en del af min underholdning 🙂
Jeg fik en ganske glimrende og håndfast massage.
Endnu en elendig frokost på en KITC restaurant, og så ud og se Genforeningsbuen, som kun udvalgte biler må køre under. Vi andre dødelige skal køre på en lille smutvej udenom den.
Så kørte vi til Kaesong, hvilket tog 3 timer, så vi fik set lidt mere af det landlige Nordkorea. Det er ret farverigt på bygningerne også, men markerne var overvejende brune. Enkelte steder var de dog blevet grønne.
Vi så masser af landarbejdere. Flere af dem i militæruniform, men de har måske holdt opsyn? Mange steder så vi en ordentlig bunke cykler henkastet på marken og så sad folk i flok, og der kan vi jo kun gætte på, hvad de lavede, frokost (de har også lang frokost, som de har i byen), fagligt møde eller andet.
Vi kørte igennem en masse tunneller, det er ganske bjergrigt i det område. Ved mange tunneller var der ligesom en skyttegrav lavet af hø, mest før men ind i mellem også efter – og 2 gange opdagede vi, at de var bemandede. Faktisk var jeg den eneste, som opdagede dem, hvilket undrede mig, de var ikke just usynlige.
Men i et land uden internet, er det jo smart, at de kan rapportere, at vores bus kørte her eller der på et givent tidspunkt, for hvis man punkterer eller bussen brænder sammen, ved de jo, hvor og hvornår bussen sidst er set 🙂
Vi ankom til Kaesong (tidligere hovedstad under et eller andet dynasti), hvor vi skulle sove på et Folklore hotel. Vi havde fået at vide, at der var gulvvarme og madrasser på gulvet… Jeg var både lettet – og lidt skuffet – men mest lettet – over at der var senge. Der var også gulvvarme, så når man kravlede i seng, var både madras og vores tommetykke dyne varm.
Døren til toilettet – hvor der bestemt ikke var gulvvarme – var så lav, at Jan bankede hovedet ind i karmen, da han glemte at dukke sig ikke mindre end 2 gange – jeg huskede det hver gang – miraklerne er ikke forbi 🙂
Vi spiste på hotellet, og det var også autentisk som i gamle dage, hvor vi sad på gulvet på måtter, hvilket ikke er nemt med mine knæ, og maden var nok den dårligste hidtil.
Vi gik for en gangs skyld med i baren – alle andre aftener har vi været for trætte – og hyggede med resten af gruppen.
Tilbage på værelset sov vi faktisk rigtigt godt i vores senge – og jeg hørte, da de i de andre værelser kom hjem, for med kun papir for vinduet er der ganske lydt – men de sagde vist bare godnat – og så var der nattero 🙂
