Vi skulle tidligt op, fordi vejene (med de få biler der kører rundt) skulle lukkes af allerede kl. 7 (Løbet startede kl. 9). Vi blev læsset af bussen, men vi måtte desværre ikke blive i bussen, selvom det kun var 2 graders varme. Alle havde også polarudstyret på!
Vi stod i skyggen oven i købet, og det var dælme koldt – og kedeligt. Endelig skulle vi stille os op på rad og række – og det er danskere ikke gode til – tyskerne på ene side og spanierne på den anden var nu heller ikke verdensmestre heri 🙂
Først da vi begyndte at gå ind, gik det op for mig, at vi var en del af åbningsceremonien! Der var omkring 1800 deltagere i løbet. Jeg har sidenhen læst i danske aviser, at vi var 950 udlændinge. Vi var 20 i vores gruppe. Vi så en anden gruppe danskere på 5-6 gutter, og åbenbart var Mikkellerbeer der med en gruppe vel også på 20 mand – så Danmark var flot repræsenteret! Der var skam også danskere fra Mikkeller på podiet (delt bronze til halvmarathon) – det opdagede jeg også først efter hjemkomst.
Det var meget sjovt at stå der og kigge rundt på et stadion, hvor der var 40-50.000 koreanere, der heppede på os. Det er ganske vist organiseret, og jeg er ret sikker på, at de ikke selv kan vælge, om de vil deltage – men det er et imponerende skue.
Jonas og vores 2 guider blev tilbage og passede på vores overtøj og tasker.
Vi andre stod klar til at vi blev sendt afsted i grupper – først professionelle, så amatører – først marathon, halvmarathon, 10K og 5K. Jan havde valgt at følges med mig, og jeg havde ingen intention om andet end at hygge mig!
Altså løbe lidt, gå lidt, tage en masse billeder, sige ”anyo-ha-shim-ni-ga” (altså hej) til de lokale og bare nyde turen og oplevelsen.
Vi snakkede med folk fra Tyskland, Grækenland, Singapore, England og flere andre steder. Jeg tog billeder af børn og viste dem billederne efter, det var vældigt hyggeligt, og væsentligt lunere op ad dagen, mens solen skinnede fra en skyfri himmel.
Da vi kom ind på stadion igen, heppede alle, og dem, der ikke gjorde, var nemme at få til det. Jan havde jo lidt kløe i benene for at løbe, så da vi var kommet ind, sagde jeg, at han skulle løbe, og så så vi røgen – han var glad 🙂 Jeg hyggede, indtil først vores tyske ven fra ruten og så Jonas’ forældre kom og hev mig med til at løbe det sidste stykke vej.
Vi sad lige ud for mållinien og heppede efter som gruppen kom ind.
Det vildeste var, da Christian – gruppens eneste marathonløber – kom ind. Portene til station ville blive lukket kl. 13:00, 4 timer efter start. Dem, som kom ind senere, skulle slutte løbet med en ekstra runde omkring triumfbuen, så vi håbede alle, at det ville lykkes Christian at skære en time af sin tid fra hans sidste marathon, så han ville slutte på stadion. Netop som tids-bilen var kørt væk, og portene var ved at blive lukkede, kom Christian spurtende ind på stadion! Han havde nægtet at dreje af og var hoppet hen over en afspærring (officiel tid blev da også 3t58m og nogle sekunder), og det brøl, der rejste sig fra vores gruppe var øredøvende! Ingen kunne være i tvivl om, at denne løber hed Christian og havde folk i ryggen 🙂
Men ok, det var også sjovt at se, da Lars (gruppens meget jyske lune fætter fra Hvide Sande, som man ikke kan andet end at holde af) kom løbende ind med det nordkoreanske flag over hovedet – da behøvede nordkoreanerne ikke opfordring til at juble.
Det var nu også temmelig sjovt at se Lasse (ung gut på 22 år, som festede hver eneste aften, uden at få tømmermænd, uden at blive sur dagen derpå, uden at komme for sent til noget som helst – og som man heller ikke kan andet end at holde af) først gennemføre sin 5k på 28 minutter, for så at falde i søvn – sådan for alvor, og ligge og sove under rælingen ud mod stadion, og da han vågnede sad der 5 kornfede tyskere på rælingen, og han kiggede lige op i den enes klokkeværk 🙂 Velkommen tilbage til virkeligheden 🙂
Vi blev kørt til en lokal restaurant, hvor maden var lidt bedre end de øvrige steder, og selvom vi sad noget længe i vores løbetøj, var Jonas’s tale til alle løbere med præmieoverraskelse virkelig sjov og underholdende.
Selvom ”musikken” bagefter var bedre end de fleste steder, ville jeg nu hellere have haft fødderne oppe på hotellet i en halv times tid!
Endelig kom vi tilbage og kunne få et bad – og så skulle vi ud ad døren igen.
Vi startede med at tage til Juche Tower for at se 360 graders udsigt over byen – der var lang kø for at komme op, så vi så det kun udefra i dag!
Så var der indlagt bowling, hvilket jeg synes var møgirriterende, fordi der er bowlingbaner på vores hotel den sidste aften i Pyongyang – derudover får jeg ondt i albuen af at bowle, så jeg kunne bare sidde og heppe på de andre…. Jeg ville nok hellere have set Kim Il-Jung Square i dagslys også – eller i skumringen, og så en tidligere aftensmad, eftersom vi havde været så tidligt oppe.
Vi fik hotpot til aftensmad. Lidt a la Fondue. Vi fik en gryde hver, og skulle så selv putte kød, nudler, grønt og krydderier i – så er det lidt ens egen skyld, hvis det ikke smager godt 🙂
Vi fik set Kim Il-Sung Square by night.
Kl. var godt nok mange, førend vi kom i seng, og vi var SMADREDE!
