Op kl. 5:50 for at kunne nå at pakke færdig, spise morgenmad og blive klar til at mødes med gruppen kl. 7:20!
Morgenmaden på Hilton var speciel…. Naturligvis var der masser af kinesisk mad til morgenmad, men det har jeg det stramt med om morgenen. Ikke som Jan den altædende – ikke at det ses på ham.
Smøreknive var gemt i skuffer under kaffemaskinen… De stiller brød, smør og spisepinde frem… Hmmm. Der var også et skilt med appelsinjuice, og selvom jeg spurgte efter det 3 gange, og sidste gang viste hende skiltet, kom der ingen juice, og når jeg nu er på kaffepause, savnede jeg det virkelig.
Croissanten var vist et par dage gammel… Så jeg fik toast, yoghurt og lidt ananas – nu er vi jo blevet forvænte i Costa Rica, og denne var noget sur 🙂
Og så måtte vi ned til receptionen 2 gange for at få nøglen til at virke…
Fuck, fuck, det går jo nok..
Vi mødtes med gruppen og fik lidt info. Vi skulle ned til banegården for at mødes med en gruppe fra Hong Kong – ikke at vi skal følges med dem – heldigvis for de var 77 i gruppen – men det er det selskab, som Jonas arbejder sammen med. Sammen med dem gik vi til busstationen. Der ventede vi til kl. 12 (!!!) med vores kufferter. Men sådan er det bare! Vi skulle være der for at få vores visa, men hvornår vi så blev lukket igennem grænsekontrollen, var ingen i vores selskab eller deres samarbejdspartnere herre over!
Det er også op til, hvornår vinden blæser, hvad tid toget kører…. Tålmodighed – jeg må altså snart finde ud af at anskaffe mig en portion af det 🙂
De har jo kun 4-6000 turister om året, men her op til marathonugen er der omkring 950 turister (jfr. danske aviser) – så det er en voldsom stigning. Der må kun køre x tog over broen om dagen, så vi skulle med bus fra Dandong over broen, skifte til en anden bus – og igennem 2xsecurity! Et ud af Kina og et ind i Nordkorea. Endelig kom vi ind i toget – og så tog det vel et par timer eller 3, før det kørte.
Vi skulle være 6 mand i hver kupe med 4 køjer – kinesere skal være 8! Der var såmænd ok plads, og da det satte i gang, og folk gik ud i gangen for at snakke, greb jeg min pude og tog mig en lur! Jeg vågnede, snakkede lidt med de andre og tog endnu en lur… Det er 5 nætter indenfor en uge, hvor jeg enten ikke har sovet nok eller bare elendigt – så jeg trængte!
Men eftersom togturen var på over 5 timer, nåede jeg da at snakke en masse med de andre. Jan for rundt og legede paparazzi med sit nye objektiv… Han snakkede altså også ind i mellem, han knipsede løs 🙂
Vi fik en madpakke med til turen, som bestod (vist nok) af tofu, fisk, noget med fedt mørkt kød og ris… Der blev ikke spist meget af det.
Vores nordkoreanske guider mødtes med os, og det er to flinke yngre damer, Ms Jo og Ms Kim.
Vi kørte en kort tur til hotellet, som er nyt og fancy med elegant lobby – desværre har nogen røget på vores værelse tidligere, så der stinker lidt, men ellers er det fint.
Elevatorerne er en historie for sig selv. De er enormt langsomme, der er kun 3 af dem (den 4. kører kun til 9. sal). Desuden skal man tilkalde dem enkeltvis, så når man har trykket på alle 3, kan man være ganske sikker på, at alle andre har gjort det samme, så de stopper på stort set samtlige etager… Tålmodighed! Suk 🙂
Vi bor på 23. etage med en lille (og lav – går mig under hofterne) altan, og hvad vi kan se, finder vi ud af i morgen 🙂
Vi fik lige 5 minutter til at droppe kufferterne, så mødtes vi og fik en sen aftensmad på hotellet. Den var heller ikke ophidsende, men dog spiselig. Så gik vi op for at pakke ud og flade ud 🙂
