Endelig kom dagen, vi har ventet så længe på! Vi købte billetten den 15. november 2016 – 292 dage – før afrejse!
Vi kom som sædvanligt godt i gennem Security, og tog vores sædvanlige rute ned langs sporene for at sige farvel til alle – tænk, jeg tror faktisk, at jeg når at savne dem godt og grundigt!
I loungen faldt Jan i snak med 5 skotske gutter, der skulle vente i 7 timer eller så på deres næste fly. Gad vide, om de blev smidt ud af loungen til sidst – man må kun være der i 3 timer, og som de drak bajere, er de dyre i drift 🙂
Vi mødte 2 kolleger, som også skulle rejse, det var lidt sjovt.
Vores første ben af rejsen til Singapore tog 12 timer, og trods at vi havde købt ekstra benplads, sov min bagdel, mine ben gjorde ondt, og det var ikke nemt at sove, når vi nu fløj kl. 12:30. Men vi sov begge lidt undervejs.
Sidste ben af rejsen fra Singapore gik også fint, igen fik vi blot sovet lidt ad gangen.
Ved ankomsten til Australien var det for det første en ganske lille lufthavn. Det tog ikke lang tid at komme igennem, først går du et sted hen og får checket dit pas. Så snakker du med en Quarentine-mand, som spurgte, hvorfor vi havde sat et kryds i ja. Men da han hørte, at det var på grund af peber og hjemmebagt knækbrød, var det fint.
I tolden spurgte de bare, om vi havde snakket med ham, og da vi svarede ja, kunne vi gå hen og hente vores bil. Den fik vi også udleveret uden problemer, og så var vi på vej!
Det tog hele 20 minutter og endda i den forkerte side af vejen!
På hotellet fik vi en hel lejlighed, der er endda var ganske veludstyret med vaskemaskine, alt køkkengrej og – maskiner.
Vi slappede lidt af, og så gik vi til Mitchell St. i den lune (læs varme, men ikke lumre) aften. Der var ikke langt at gå, og det er deres bar og restaurantgade. Det var også det eneste sted med masser af mennesker – og med levende musik.
Vi endte på en thairestaurant, som var ganske fin uden at være pralende, til gengæld var den halvdyr.
Vi gik forbi parliamentsbygningen på hjemvejen, den er smukt lyst op.
Darwin er såmænd ganske hyggelig, men hurtigt set. Det rystede mig noget, at der er så mange aboriginals der, der virker usle. De samles i flokke og virker ikke truende på nogen måde, bare sølle. Det er trist at se.
Det lykkedes os at holde os vågne til kl. 21:30 lokal tid, så gik vi i brædderne – men det er da også meget godt gået, der er trods alt 7:30 times forskel!
