Da vækkeuret ringer kl. 5.45, fortæller Jan, at han ikke har sovet siden kl. 1! Jeg lå vågen mellem 2 og 3, og tænk hvor meget sjovere, det havde været, hvis vi havde vidst, at den anden var vågen!
Vi kom i tøjet og blev kørt til shuttlebus til Yellowwater River Cruise. Vores chauffør, Ruben, er Aboriginal-australian, altså part aboriginal, og med en syg sans for humor, som tiltalte os. Han fortalte om en bøffel, som meget gerne ville gå til angreb, og ganske rigtig stod den 20-30 meter fra vejen og så angrebslysten ud – det skal lige siges, at Jan løb på den vej i går. Havde han mødt den, havde han nok sat ny personlig rekord!
Vi var på 2 timers sejlads på floder og wetlands. Der var masser af krokodiller og fugle af alskens arter, så der var masser at kigge på. Når Ruben siger, at han kan snakke uafbrudt i 15 timer, tror jeg på ham!
Han fortalte om sin families historie – om hans aboriginal-bedstefar og hans engelske bedstefar, des begge kæmpede i WWII. Om hvordan udviklingen af området havde været siden tidernes morgen, om og hvordan hans folk, religion og område var verdens ældste og var dermed havnet på Unescos verdensarvsliste.
Hans familie ejer sejlturen, kulturcenteret, vores lodge m.m., så det var rart at høre, at nogle aboriginals klarer sig godt.
Vildt interessant!
Han var også meget vidende om dyrelivet, åbenbart havde han studeret krokodiller i 20 år! Han kendte fuglene, træerne og bestemt også krokodillerne.
Vi så grise, buffalos, vilde heste og en enkelt wallaby. Den sidste var en nuttet lille fis, som nu havde levet ved flodbredden i 2 uger, fordi den var blevet angrebet af en krokodille, men den var i bedring, sagde Ruben. Den kunne også hoppe væk.
Det var en fantastisk tur, og tilbage på hotellet var der morgenmadsbuffet med i sejlturen, så vi fik et solidt foder.
Efter morgenmaden spurgte vi til vores næste værelse i receptionen, og vi var så heldige, at det allerede var klart og rengjort.
Så vi fik pakket vores pakkenelliker og flyttet dem direkte hen på det nye værelse, som ikke var langt væk. Til gengæld er det nyere og pænere! Samme størrelse, her kan sove 3 mand.
Efter udpakning fik jeg endelig trænet! Det gjorde ret godt – især for min selvfølelse 🙂
Først kl. 13 havde jeg nusset mig færdig, men til gengæld havde Jan så fundet ud af, hvor vi skulle hen, så vi kørte 94 km til Ubirr. Heldigvis var det kun vejen op til, hvor vi kørte i går, der var røvsyg, den næste etape var langt flottere med bjerge og vilde klippeformationer.
Ubirr er et helligt sted for aboriginals. Der er 5.000 år gamle tegninger på klipperne, specielt manden med det meget lille hoved og meget store tissemand var imponerende 🙂
Det var vildt flot, og vi kravlede op på klippen, og jeg må sige, at min træning kan betale sig, for jeg kravlede op og ned (kun med lidt hjælp fra Jan) noget mere sikker på fødderne end sædvanligt, så min balance er blevet meget bedre.
Oppe fra toppen af klippen er en scene fra Crocodile Dundee optaget, hvor Mick står og peger ud over det hele og siger et eller andet om hans land. Jeg vil bare gerne vide, hvordan de har fået et helt filmhold derop!
Vi kørte til Cahills Crossing, hvor der var mange krokodiller og kiggede på dem, inden til satte snuden retur efter en god optankning i Jabiru på vejen.
Tilbage gik jeg til poolen og fangede dagens sidste stråler, mens Jan tog en lur på værelset.
Jan var ikke særligt sulten, så vi nøjedes med yoghurt, banan og all-bran til aftensmad – det tager vi nok ikke skade af!
