Uret ringede 3.30. Mærkeligt nok er det INTET problem at stå op midt om natten, når vi skal rejse!
Som altid blev vi sendt godt afsted af vores dejlige kolleger, der var ret stille, så de havde tid til at sludre med os.
Turen til Amsterdam gik hurtigt, det tager jo ikke lang tid, og i Amsterdam gik vi en lounge og fik lidt morgenmad, for kl. 4 om morgenen, er ingen af os særligt sultne! Flyet til Panama skiftede gate flere gange, men de havde tilsyneladende lidt problemer, for flere fly skulle flyttes fra et gate til et andet. Vi frygtede større forsinkelse, for et andet fly var 6 timer forsinket. Vi blev knapt en time forsinkede. Vi havde pladser med ekstra benplads, og jeg sad ved vinduet, hvilket jeg fortrød, for der var pive-skide-koldt! Jeg endte med 5 tæpper og vores søde stewardesses private varmedunk, og havde det ikke for varmt, selvom jeg var forberedt med termoundertrøje og fleecetrøje…
Desuden sad der et damepar med deres 2 babyer (enten havde det født hver en med kort mellemrum ellers var de uidentiske tvillinger) – og de 2 børn skreg uafbrudt i 11 timer… Enten i kor eller en ad gangen…. De to damer gjorde ALT i deres magt for at trøste, besserne med, men ungerne skreg, og det var med tårer og det hele…. Så længe forældrene gør, hvad de kan, kan man jo ikke gøre andet end prise sig lykkelig for vores Bose-øretelefoner 🙂
Jan fik som sædvanligt ikke sovet meget, men vi sov begge lidt on and off. Jeg fik dog også set 6-7 tv-serier 🙂 Bl.a. 5 afsnit af Shooter 🙂
I lufthavnen var der kø til immigrationen, hele vejen ned af trappen og i en ret lang “slange” – det tog vel 40 minutter, og mærkeligt nok fik Securityfolk fra CPH ingen special treatment – for det spurgte jeg naturligvis om – hvo intet vover….
De ansatte og mange ankommende tog billeder af køen, så det var ret usædvanligt.
Der var utroligt mange nonner og præster i blandt, for paven er på besøg fra den 22/1 – vi slipper ud inden det går amok…. De regner med op imod 400.000 ekstra turister i den anledning!
Vi kom dog igennem, og heldigvis var begge kufferter på båndet, da vi kom ud.
Vi ville have købt et SIM-kort, men det koster 30 USD for det mindste – og vi havde læst, at alt i lufthavnen koster mere end alle andre steder.
I øvrigt svarer 1 USD til 1 panama-penge, og de bruger USD lige så meget her – man får bare mønter tilbage i lokal valuta. Godt vi ikke fik vekslet…
Vi bestilte en Uber – det kostede knapt 13 USD, og det tog en halv times tid, og han fandt endda det rigtige sted. Desværre var det blevet mørkt, da vi kørte, men vi fik dog et lille indtryk af byen.
Hector mødte os i lejligheden, Ingrid var på arbejde. Det er første gang, vi har et værelse i en lejlighed, men det er med eget bad og toilet og adgang til køkken, så det er fint nok. Desuden tager Ingrid og Hector til deres sommerhus i dag, så vi får hytten for os selv 🙂 Altså bortset fra deres 2 katte.
De har en vældig fin udsigt til skyline her, så jeg måtte jo lige vise billeder af vores udsigt og af bygningen – da Hector ser billedet, siger han – “Er den bygget af Bjarke Ingels?” og så tabte jeg da lige kæben!
Han er fan af Ingels og følger ham på Instagram 🙂 Så det fik vi lige en god snak om – og jeg har naturligvis lovet ham en rundvisning, skulle de komme forbi København 🙂
Vi kunne se nogle foodtrucks rundt om hjørnet, og vi fik anvisninger til flere andre restauranter i nabolaget, supermarkedet, en mall m.m., og eftersom kl. var blevet noget mere end forventet, endte vi med at prøve en af de 5-6 foodtrucks der er, og vi fik en ganske glimrende burger. Der var foodtrucks, en bar, en DJ og ingen andre turister end os – det var hyggeligt.
Vi var også lige oppe på 10. og se tag-poolen og et fitness-center de har deroppe. Ikke ringe.
Så gik Jan død – men han havde også sovet mindre end mig – jeg klarede at læse MINDST 3 sider på min Kindle, inden jeg gik kold 🙂
