Sidste dag er oprundet…. Der var INTET – som i INTET – internet til min ellers trofaste pc her til morgen – piv!
Nå, i det mindste fik vi morgenmad og efter den et halvt løfte om, at vi måtte blive i værelset til 14:30, hvor Mo henter os. Spies-bussen henter de andre 13:45, men de skal jo også på turne til alle mulige hoteller!
Når vi må det, kunne jeg jo lige nå et par timer på stranden – der var bare dejligt, ½ time direkte i solen, 1 i halvskygge og resten af tiden i helskygge, mens jeg nød synet af vandet, der klaskede mod klipperne – i dag lige op i luften og ikke over min solvarme krop 🙂
Jan blev som sædvanligt tilbage på værelset.
Kufferterne blev pakkede, så vi er parate, skulle vi blive smidt ud før tid – check ud til er egentlig kl. 12.
Jan fik afleveret vores safenøgle og fik de sidste kontanter, så vi kunne bestille roomservice en sidste gang. Den unge pige er hende, som jeg beder om ketchup til vores æg hver morgen, og hun er så smilende og sød. Så da hun – som alle andre – spurgte, ”How are you” svarede jeg ærligt ”Hungry”, hvilket hun fandt morsomt og svarede, at hun selv var træt – og så fik vi en lille sludder. Hun kunne endda huske vores værelsesnummer og bringer maden til os.
Det er ikke som, når vi siger til Mo, at vi sultne, han svarer bare ”But of course – you are in Africa”, hvilket er noget, som en kunde en gang kom til at sige ham – hans familie finder det også morsomt, men han har ikke fortalt dem, hvor det stammer fra 🙂
Kl. 14:00 havde vi spist vores frokost, og så var det på tide at forlade hotelværelset. Heldigvis var Mo tidligt på den, så vi kunne aflevere nøglen og gå direkte ind i bilen.
Det var en varm køretur, selv med vinduerne nede, nok den varmeste dag endnu, og så skulle vi bare til lufthavnen. Mo droppede os af og vi fik sagt farvel.
Vi ankom ca. samtidig med Spiesbusserne – efter en og før nogle andre – og det på trods af at vi blev hentet 45 minutter senere end dem!
Vi fandt loungen, som vi havde gratis adgang til med vores Priority Pass, og der var både a/c og wifi! Og naturligvis også gratis drikkevarer. Først da vi sad i flyveren fandt vi ud af, at vi skulle lave en teknisk mellemlanding på Gran Canaria, fordi de åbenbart ikke kunne få fuel i Gambia! 🙁
Dvs. vi blev lige over 1½ time forsinkede…. Nå, men jeg sov da en god bid af tiden, desværre fik Jan ikke sovet meget. Jeg elsker vores lufthavn, men jeg hader bagageudleveringen, så det er godt, at den også snart bliver udvidet! Vi ventede over en time på bagagen – på trods af at der kun var et andet fly ud over vores. SUK! Så kl. var godt og vel 5 førend vi var hjemme i lejligheden og kunne hoppe i seng!
Vores indtryk af Gambia er godt. Ja, her er ikke de store naturoplevelser som i f.eks. Tanzania, men vi har virkelig nydt vores ture og især vores samtaler med Mo.
Gambianerne generelt er virkelig venlige og imødekommende (men SPØRG før du tager billeder og stjæler deres sjæl eller noget), og deres smil når øjnene, og det virker som om, at deres ”Welcome” kommer fra hjertet.
De er fattige som bare pokker, og nogle gange er det virkelig svært at forholde sig til. Mo siger, at kun ca. 10 % af befolkningen har smartphones – i Danmark har 10 % af børnehaveklassen velsagtens en! Vi vil så gerne hjælpe Mo og især Sainey til at blive bedre til engelsk, så jeg ville fylde en USB-stick med film med engelske tekster, men de har intet de kan afspille filmene på – intet tv, ingen pc eller tablet….
Da vi besøgte skolen, fik jeg et øjeblik dårlig samvittighed over, at de var en del af underholdningen på min ferie – jeg ville gerne besøge dem, fordi børnene er nuttede! Det er de så sandelig også, og sikke en modtagelse vi fik! Ingen tvivl om, at de var glade for at se os. Men de har ingenting – de har end ikke papir og blyant! Så de 300 kuglepenne vi havde med fra Sydbank, og de kontanter som vi afleverede, faldt på et tørt sted,
Jeg spurgte Mo, hvad han troede, at forstanderen og lærerne synes om nysgerrige turister. Han sagde, at for os var det måske ikke meget, at vi gav, men for dem var det meget at få, og at børnene elskede besøg, så han synes, at det var godt, at vi gjorde det.
Han mener i øvrigt, at ca. 50 % af deres BNP stammer fra turisme (det var 20% i 2011 iflg. Wikipedia), og at man ikke skal have det dårligt med at besøge et så fattigt land, fordi man hjælper dem bestemt ikke ved at blive væk.
I øvrigt købte vi hver 2 GB 3G, da vi ankom for 70 kr. hver, så vi kunne bruge vores telefoner – til opkald og til surf. Det har – trods manglende wifi, som man ellers normalt bruger en god del af tiden – rakt rigtigt godt. Det har faktisk været uundværligt.
Derudover har det været guld værd at have vores eget køleskab, og en anden god praktisk detalje er at medbringe en 3-4 stiks-forlængerledning, så alt kan oplades samtidig! Og helt uundværlig er vores køletaske, hvor vi bruger vores drikkevarer som kølelegeme, så drikker vi det kolde først og senere på dagen, er det frosne også til at drikke.
