Blog

Nordkorea - dag 7 og hjemrejse

Vi gik ned og spiste morgenmad, og den var heldigvis bedre end sidst, vi spiste på Hilton. De andre kom dryssende lidt efter lidt, altså dem, som ikke havde taget et tidligt tog.

Vi dasede bare på værelset og nød at have internet (tak til CPH for 3likehome ellers havde vi ikke Facebook). Jan havde stadig småfeber og snor, og jeg var udmattet af den dårlige mave, al den aktivitet og den elendige føde i Nordkorea.

Vi havde fået sen udtjekning, så vi skulle først ud af værelset kl. 14:30 (vi skulle til lufthavnen senest kl. 17), så vi var ikke hjemløse så længe. Vi sad i en lounge på hotellet sammen med resten af gruppen – vi var 9, som skulle med samme fly, og andre skulle til forskellige steder i verden.

Vi gik til KFC for at hente frokost, så vi ikke skulle forlade os på maden i lufthavnen (det var godt tænkt, for der var virkelig ikke meget at komme efter). Desværre smagte det heller ikke særligt godt, men jeg har nu aldrig været vild med KFC.

Vi bestilte 3 taxaer og fik klemt 3 personer, 3 kufferter og 3 rygsække ind i vores. Lidt af en præstation!

Der var ingenting i lufthavnen – og flyet var forsinket. Ikke at det blev oplyst nogen steder, men Jan havde en app!

Vi ankom til Beijing uden sværdslag, og så kom en udfordring! Vi havde kun 40 RMB tilbage, og ikke en af de 5 ATMs i lufthavnen ville tage nogle af mine kort. PANIK!

Nå, men vi fandt en taxa – efter at have takket nej til en privat taxa til 200 RMB – og blev kørt til hotellet for 35 RMB!

Morgenmaden var ikke inkluderet, men vi fandt en Subway, der ikke tog kort…. og heldigvis lå der en bank rundt om hjørnet, hvor vi kunne hæve kontanter! Så vi fik morgenmad – og sodavand.

Kl. 12 drog vi mod lufthavnen, hvor vi sad i China Airways 1 class lounge (gratis takket være Priority Pass), og de havde pasta med kødsauce (jubel) og mange andre lækkerier.

Flyturen hjem gik også uden større problemer. Christian fra gruppen var med samme fly, men han kunne ikke få plads på vores række, men vi fik sagt farvel til ham ved bagagebåndet i CPH, hvorefter vi tog en taxa hjem – med den flinkeste chauffør, som endda gav hånd, da vi steg ud, fordi jeg takkede ham for godt selskab :-)

Vores lokale Rema åbnede dagen, før vi landede, så mens Jan tog lasagne ud af fryseren og begyndte at varme, hoppede jeg straks på cyklen og susede i Rema, så vi kunne få salat, ingefær til te og hvad vi ellers manglede. (Faktisk nåede jeg 4 gange i Rema på de første 3 dage).

Næste dag vi trætte, men glade for at være hjemme. Vi havde inviteret Maria og Anna til middag, og de tilbød skam også at udsætte, hvis vi var trætte, men pigerne kommer tidligt og kører tidligt, så det var faktisk perfekt – mad skulle vi jo have alligevel, men det er nu rart med selskab, når man skal holde sig vågen.

Jeg lavede en kæmpeportion boller i karry, og vi havde en hyggelig aften sammen.

Og ja – naturligvis havde vi pakket ud og vasket alt tøjet, inden vi gik i seng om lørdagen :-)

Nordkorea - dag 6

Pyongyang Railway Station

Afsked

Togrejse til Dandong

Madpakke i toget

Checkin på Hilton Garden Inn

Middag på BBQ Restaurant

Vi drog afsted mod banegården i bussen sammen med vores guider. Ms. Kim mente, at himlen græd, fordi vi rejste (det regnede) – det var da sødt :-)

Jeg opdagede i øvrigt, at bagstiv faktisk eksisterede! Lasse, vores festlige ungersvend, vågnede op her til morgen, ganske beruset. Det er første gang, jeg har oplevet det – men han havde også kun sovet et par timer! Han faldt i søvn på perronen, siddende i en underlig stilling med en øl ved siden af sig – og han var ret begejstret for det billede, jeg havde taget, jeg spurgte naturligvis om lov, inden jeg lagde det op!

Vi satte vores ting ind i kupeerne – denne gang var der 7 køjer til 6 mand, men de fleste køjer blev brugt til opbevaring af bagage, og så gik vi ud for at tage afsked med vores guider. Der blev taget billeder og krammet, og den lille Ms Jo kyssede mig endda på håret, da jeg bukkede mig for at kramme. De er så søde, og det er trist, at vi ikke kan holde kontakt med dem, for vi har virkelig snakket godt med dem.

Toget kørte, og både Ms Kim og Ms Jo fældede en tåre, mens vi vinkede armene af led.

Jeg sov en del på vejen. Jan havde fået let feber og masser af snot (sandsynligvis fra marathon-morgenen i kulde), så han var heller ikke på toppen. Men bortset fra det, gik de 5 timer nu ganske let. Da vi kom til den sidste station i Nordkorea var det tid til grænsekontrol. Heldigvis har Jonas nu prøvet det en del gange før, så han var velforberedt.

Vi skulle aflevere vores pas, som vi ellers lige havde fået tilbage samme morgen, og han lavede en optælling af hhv. smartphones, kameraer, iPads og computere, og selvom grænsevagten så møgsur ud, gad de faktisk end ikke undersøge nogle af vores ting. Kineserne i de andre kupeer var åbenbart ikke lige så velforberedte, så de blev checket!

Endelig kørte toget videre igen, og vi kom frem til Dandong. På vej til hotellet fik jeg den sygeste kvalme og måtte dulme den med vand, og så snart vi kom op på hotelværelset, kastede jeg op. Mand, den var ikke god – men så var det overstået.

Andre fra gruppen havde også fået noget med maven, så det var vist heldigt sluppet. Jan led stadig med sin feber.

Vi gik dog med ud for at spise Korean BBQ, denne gang var det endnu bedre og mere varieret. Desuden var det ganske hyggeligt.

Vi gik ikke med de andre ud, men gik op på værelset for at pleje os og vores dårligdomme.

Nordkorea - dag 5

Morgengåtur op ad Janam Hill

DMZ

Koryo Museum

Frokost på Dong Il Restaurant (Kings Meal)

Childrens Palace

Cirkus / Kaffebar

Middag på KITC BBQ Restaurant

Yanggakdo Hotel

Vi fik den tristeste af alle triste morgenmad – og jeg måtte kæmpe med de ansatte for at få toiletpapir. Jeg kunne få 5 stykker… HMPH! Når man har haft Crohn i så mange år, vil man bare ikke løbe tør for toiletpapir. Mand, jeg var frustreret. De havde skullet bringe noget til værelset aftenen før, men det havde vi ikke fået. Jeg fik med ”magt” vristet det 3-dobbelte ud af dem.

Om morgenen skulle vi gå en lille tur. Det viste sig, at det var helligdag (nok for en eller anden aftales underskrift eller en Kims fødselsdag). Der var enormt mange mennesker på gaden, det virkede også velorganiseret. Folk stod smukt i mange lange køer, og de blev sendt afsted i større grupper, så de kunne defilere forbi de 2 statuer af Kim I+II, bukke og lægge blomster. Statuerne er naturligvis ikke lige så store som dem i Pyongyang, men samtlige kommuner har disse statuer.

Vi gik (naturligvis) udenom alle køerne, og på toppen kunne man komme hen og se ud over alle Kaesongs gamle huse med deres fine tage.

Så kørte bussen til DMZ, som kun ligger 10 km derfra. Vi stoppede først i en souvenirbutik, hvor jeg for en gangs skyld købte mig en t-shirt. Vi mødte også vores militærguide. En lavererangerende sur mand og en 3*, som var vældig rar, smilende og imødekommende – også selvom han ikke ser sådan ud på vores billeder.

Så kom vi igennem et område, hvor der ikke måtte tages billeder. Det var en meget smal tange, hvor der på begge sider var virkelig store betonblokke med små intervaller. Skulle der ske noget, ville de kunne sprænge betonklodserne og få en gedigen afspærring.

Nogle af drengene var helt oppe at ringe, fordi de havde set en video, hvor en afhopper bliver skudt, ligger flere timer, hvorefter han overlever ved, at sydkoreanske soldater henter ham i nattens mulm og mørke. Den så vi naturligvis også, da vi kom til Kina, og det er da lidt syret, at det skete, kun et år før vi var der.

Vi så først det hus, hvor afslutningen af Koreakrigen blev forhandlet, og dernæst huset hvor fredsaftalen blev underskrevet. Der var også et billede på væggen af et brev, hvor der stod, at de foreslog, at et forhandlingsmøde kunne finde sted på et dansk hospitalsskib – og så begyndte vi at synge Jutlandia :-)

Vi kom hen til grænseposten, hvor vi kunne se de velkendte blå bygninger i DMZ og ind i Sydkorea. Og der havde vi et glimt af internet. Jeg nåede at poste 2 billeder på nettet, jeg havde skam også skrevet opslaget hjemmefra, så det var klart!

Derfra skulle vi til Koryo Musum, hvor vi så en masse uinteressant. Men bygningerne var pæne.

Så fik vi et kongemåltid på en lokal restaurant – efter sigende. Der var 11 små guldskåle til hver af os med kolde grøntsager i, så hvis nogen synes, at det er et kongemåltid, er jeg dælme glad for ikke at være konge!

Igen fik Jan en masse hvidløgsmarinerede grøntsager, og jeg fik en mundfuld kold ris! Godt vi havde kiks, chips og vingummier!

Så kørte vi tilbage til Pyongyang, efter et stop på en rasteplads, hvor adskillige kinesere gerne ville have et billede sammen med mig – jeg er jo en del højere end hvad de er vant til. Vi startede på Børnepaladset, som er en rigtig fin og børnevenligt udsmykket bygning. MEN – børnene virkede ikke ligefrem til at hygge sig. Det var stive smil og stor koncentration over hele linien – ingen grin, ingen latter. Det var lidt trist at se små balletpiger med påklistrede smil, små musikere uden smil osv. osv.

Bagefter kunne man vælge at se en cirkusforestilling (a la Cirque de Soleil), mens vi andre blev forvist til en kaffebar tæt på, hvor en kop kaffe kostede 4 USD. Men i det mindste havde vi en hyggelig snak med andre fra gruppen.

Endelig fik vi ordentlig mad på en KITC resturant. Vi fik en art Korean BBQ – kødet var and, der var ganske vist enormt fed, men når man skærer fedtet fra, smagte det egentlig ganske godt – så jeg blev mæt for en gangs skyld.

Så kørte vi til Yanggakdo Hotel, hvor vi skulle tilbringe sidste nat i Nordkorea. Det er det hotel, hvor Otto Warmbier stjal den plakat, og endte i fængsel og døde af det. 5. etage eksisterer slet ikke i elevatoren – og det siges, at det er en etage med overvågning – vi følte ikke trang til at stå af på 4. eller 6. og så tage trappen for at undersøge det.

Det er et bedre hotel end det andet, men det gjorde nu ikke noget, at vi kun skulle tilbringe en nat der. Om aftenen havde vores gruppe den roterende restaurant på 47. sal for os selv. Vi blev en times tid og gik så ned for at sove – for en gangs skyld var der ikke varmt som i en sauna – det var nu ganske dejligt.

Nordkorea - dag 4

Mansudae Art Studio

Fountain Park

Grand Peoples Central Study House

Juche Tower

Health Complex (Massage + frisør)

Mansudae Grand Monument (Statuer)

Frokost på KITC Restaurant

Arch of Reunification

Pause ved Tea House

Checkin og Middag på Folklore Hotel

Soju

Vi var rundt og se et kunst-sted, nogle springvand, og stoppede ved et sted, hvor voksne kunne lære engelsk.

Stedet levede i øvrigt op til alle de øvrige steder, vi besøgte – man skulle have overtøjet på, hver gang vi gik indenfor. Der var hundekoldt i stort set alle bygninger. Så vi tog overtøjet af, når vi gik udenfor, og på når vi skulle ind?!?

Jeg snakkede bl.a. med en 32-årig læge i toksikologi, gift med en sygeplejerske, og 3. generation af læger (begge køn) og hans søster arbejdede i et supermarked – hun må være familiens sorte får :-) Han var vældig flink, men hans engelske var ikke just flydende. Han tænkte sig godt om, førend han talte – og vi snakkede altså ikke politik!

Herfra gik turen til et sted, hvor man kunne blive klippet, masseret osv. Jan ønskede ikke at blive klippet, når jeg alligevel skulle masseres og derfor ikke kunne få hans klipning som en del af min underholdning :-)

Jeg fik en ganske glimrende og håndfast massage.

Endnu en elendig frokost på en KITC restaurant, og så ud og se Genforeningsbuen, som kun udvalgte biler må køre under. Vi andre dødelige skal køre på en lille smutvej udenom den.

Så kørte vi til Kaesong, hvilket tog 3 timer, så vi fik set lidt mere af det landlige Nordkorea. Det er ret farverigt på bygningerne også, men markerne var overvejende brune. Enkelte steder var de dog blevet grønne.

Vi så masser af landarbejdere. Flere af dem i militæruniform, men de har måske holdt opsyn? Mange steder så vi en ordentlig bunke cykler henkastet på marken og så sad folk i flok, og der kan vi jo kun gætte på, hvad de lavede, frokost (de har også lang frokost, som de har i byen), fagligt møde eller andet.

Vi kørte igennem en masse tunneller, det er ganske bjergrigt i det område. Ved mange tunneller var der ligesom en skyttegrav lavet af hø, mest før men ind i mellem også efter – og 2 gange opdagede vi, at de var bemandede. Faktisk var jeg den eneste, som opdagede dem, hvilket undrede mig, de var ikke just usynlige.

Men i et land uden internet, er det jo smart, at de kan rapportere, at vores bus kørte her eller der på et givent tidspunkt, for hvis man punkterer eller bussen brænder sammen, ved de jo, hvor og hvornår bussen sidst er set :-)

Vi ankom til Kaesong (tidligere hovedstad under et eller andet dynasti), hvor vi skulle sove på et Folklore hotel. Vi havde fået at vide, at der var gulvvarme og madrasser på gulvet… Jeg var både lettet – og lidt skuffet – men mest lettet – over at der var senge. Der var også gulvvarme, så når man kravlede i seng, var både madras og vores tommetykke dyne varm.

Døren til toilettet – hvor der bestemt ikke var gulvvarme – var så lav, at Jan  bankede hovedet ind i karmen, da han glemte at dukke sig ikke mindre end 2 gange – jeg huskede det hver gang – miraklerne er ikke forbi :-)

Vi spiste på hotellet, og det var også autentisk som i gamle dage, hvor vi sad på gulvet på måtter, hvilket ikke er nemt med mine knæ, og maden var nok den dårligste hidtil.

Vi gik for en gangs skyld med i baren – alle andre aftener har vi været for trætte – og hyggede med resten af gruppen.

Tilbage på værelset sov vi faktisk rigtigt godt i vores senge – og jeg hørte, da de i de andre værelser kom hjem, for med kun papir for vinduet er der ganske lydt – men de sagde vist bare godnat – og så var der nattero :-)

Nordkorea - dag 3

Åbningsceremoni

Pyongyang Marathon

Præmie ceremoni

Frokost på lokal Restaurant

Above Borders Medaljeoverrækkelse

Forestilling på restaurant

Bad på hotellet

Juche Tower

Party foundation monument

Bowling

Middag - Hot Pot

Kim Il Sung Square by Night

Sosan Hotel

Vi skulle tidligt op, fordi vejene (med de få biler der kører rundt) skulle lukkes af allerede kl. 7 (Løbet startede kl. 9). Vi blev læsset af bussen, men vi måtte desværre ikke blive i bussen, selvom det kun var 2 graders varme. Alle havde også polarudstyret på!

Vi stod i skyggen oven i købet, og det var dælme koldt – og kedeligt. Endelig skulle vi stille os op på rad og række – og det er danskere ikke gode til – tyskerne på ene side og spanierne på den anden var nu heller ikke verdensmestre heri :-)

Først da vi begyndte at gå ind, gik det op for mig, at vi var en del af åbningsceremonien! Der var omkring 1800 deltagere i løbet. Jeg har sidenhen læst i danske aviser, at vi var 950 udlændinge. Vi var 20 i vores gruppe. Vi så en anden gruppe danskere på 5-6 gutter, og åbenbart var Mikkellerbeer der med en gruppe vel også på 20 mand – så Danmark var flot repræsenteret! Der var skam også danskere fra Mikkeller på podiet (delt bronze til halvmarathon) – det opdagede jeg også først efter hjemkomst.

Det var meget sjovt at stå der og kigge rundt på et stadion, hvor der var 40-50.000 koreanere, der heppede på os. Det er ganske vist organiseret, og jeg er ret sikker på, at de ikke selv kan vælge, om de vil deltage – men det er et imponerende skue.

Jonas og vores 2 guider blev tilbage og passede på vores overtøj og tasker.

Vi andre stod klar til at vi blev sendt afsted i grupper – først professionelle, så amatører – først marathon, halvmarathon, 10K og 5K. Jan havde valgt at følges med mig, og jeg havde ingen intention om andet end at hygge mig!

Altså løbe lidt, gå lidt, tage en masse billeder, sige ”anyo-ha-shim-ni-ga” (altså hej) til de lokale og bare nyde turen og oplevelsen.

Vi snakkede med folk fra Tyskland, Grækenland, Singapore, England og flere andre steder. Jeg tog billeder af børn og viste dem billederne efter, det var vældigt hyggeligt, og væsentligt lunere op ad dagen, mens solen skinnede fra en skyfri himmel.

Da vi kom ind på stadion igen, heppede alle, og dem, der ikke gjorde, var nemme at få til det. Jan havde jo lidt kløe i benene for at løbe, så da vi var kommet ind, sagde jeg, at han skulle løbe, og så så vi røgen – han var glad :-) Jeg hyggede, indtil først vores tyske ven fra ruten og så Jonas’ forældre kom og hev mig med til at løbe det sidste stykke vej.

Vi sad lige ud for mållinien og heppede efter som gruppen kom ind.

Det vildeste var, da Christian – gruppens eneste marathonløber – kom ind. Portene til station ville blive lukket kl. 13:00, 4 timer efter start. Dem, som kom ind senere, skulle slutte løbet med en ekstra runde omkring triumfbuen, så vi håbede alle, at det ville lykkes Christian at skære en time af sin tid fra hans sidste marathon, så han ville slutte på stadion. Netop som tids-bilen var kørt væk, og portene var ved at blive lukkede, kom Christian spurtende ind på stadion! Han havde nægtet at dreje af og var hoppet hen over en afspærring (officiel tid blev da også 3t58m og nogle sekunder), og det brøl, der rejste sig fra vores gruppe var øredøvende! Ingen kunne være i tvivl om, at denne løber hed Christian og havde folk i ryggen :-)

Men ok, det var også sjovt at se, da Lars (gruppens meget jyske lune fætter fra Hvide Sande, som man ikke kan andet end at holde af) kom løbende ind med det nordkoreanske flag over hovedet – da behøvede nordkoreanerne ikke opfordring til at juble.

Det var nu også temmelig sjovt at se Lasse (ung gut på 22 år, som festede hver eneste aften, uden at få tømmermænd, uden at blive sur dagen derpå, uden at komme for sent til noget som helst – og som man heller ikke kan andet end at holde af) først gennemføre sin 5k på 28 minutter, for så at falde i søvn – sådan for alvor, og ligge og sove under rælingen ud mod stadion, og da han vågnede sad der 5 kornfede tyskere på rælingen, og han kiggede lige op i den enes klokkeværk :-) Velkommen tilbage til virkeligheden :-)

Vi blev kørt til en lokal restaurant, hvor maden var lidt bedre end de øvrige steder, og selvom vi sad noget længe i vores løbetøj, var Jonas’s tale til alle løbere med præmieoverraskelse virkelig sjov og underholdende.

Selvom ”musikken” bagefter var bedre end de fleste steder, ville jeg nu hellere have haft fødderne oppe på hotellet i en halv times tid!

Endelig kom vi tilbage og kunne få et bad – og så skulle vi ud ad døren igen.

Vi startede med at tage til Juche Tower for at se 360 graders udsigt over byen – der var lang kø for at komme op, så vi så det kun udefra i dag!

Så var der indlagt bowling, hvilket jeg synes var møgirriterende, fordi der er bowlingbaner på vores hotel den sidste aften i Pyongyang – derudover får jeg ondt i albuen af at bowle, så jeg kunne bare sidde og heppe på de andre…. Jeg ville nok hellere have set Kim Il-Jung Square i dagslys også – eller i skumringen, og så en tidligere aftensmad, eftersom vi havde været så tidligt oppe.

Vi fik hotpot til aftensmad. Lidt a la Fondue. Vi fik en gryde hver, og skulle så selv putte kød, nudler, grønt og krydderier i – så er det lidt ens egen skyld, hvis det ikke smager godt :-)

Vi fik set Kim Il-Sung Square by night.

Kl. var godt nok mange, førend vi kom i seng, og vi var SMADREDE!

Nordkorea - dag 2

Metro

Arch of Triumph

Victorious Fatherland Liberation War Musuem

Frokost på KITC Restaurant

Gåtur på Ryomyoung Street

Boghandel

9th of June High School

Kim Il Sung Stadium

Bongsu Church

Kwangbook Supermarked

Middag i underjordisk restaurant under Supermarked

Forestilling på restaurant

Sosan Hotel

Tidligt op og i gang… Op til en meget kedelig morgenmad – æg, ris, kinesiske retter (som jeg ikke kan få ned om morgenen) og det hvideste brød i verden – sådan var det hver dag på alle 3 hoteller – nogle steder kunne man dog riste brødet, hvilket gjorde det lidt lettere at få ned.

Vi mødtes hele flokken – og det skal siges, at ingen på noget tidspunkt kom for sent eller bare stod og sløsede den udenfor bussen! Det var virkelig en god og motiveret flok :-)

Vi blev sat ved en metrostation, som jeg synes, var vældig fin, og nogen mener, at det er den dybeste metro i verden (der er lidt Trump over det – alt skal være højere, større, dybere osv.). På stationen kan man læse avisen, som er sat op i standere – ret smart og ret gammeldags…. Togvognene er heller ikke af nyeste dato, men de var rene!

Vi tog toget et enkelt stop til en ny fin station. Vores bus ventede på os, og vi blev kørt til Kim Il-Jung Stadion, hvor vi skal løbe fra og til i morgen. Men så fik vi da set stadion, og set hvor vi skal sidde – lige ud for målstregen!

Vi fik også set en fin mosaik fra en eller anden sejrstale, som Kim Il-Sung holdt efter et eller andet og deres triumfbue, som naturligvis er 11 meter højere end den i Paris!

Dernæst kørte vi til deres krigsmuseum, hvor en køn, ung kvindelig soldat viste os rundt. Soldaten guidede på koreansk, hvilket så blev oversat af Ms Jo. Vi så den ubåd, som de havde fanget, billeder af de amerikanske soldater, og de undskyldende breve, som de naturligvis helt frivilligt skrev… Der var også masser af tanks, jeeps og andet krigsmateriel, som de havde gemt.

Indenfor måtte vi ikke tage billeder, hvilket så absolut kun gør, at det kriller i min ”aftrækkerfinger”, men der var også en kæmpestatue af Kim Il-Sung, som jeg gerne ville have haft et billede af – og det var da også en imponerende bygning. Vi så en film om koreakrigen i dårlig opløsning med elendig lyd – så jeg fik en lur, på trods af at vi sad på en hård bænk :-)

Så spiste vi frokost på KITC no 2 Restaurant (Korean International Travel Company hvor vores 2 guider er ansat). Maden stod på bordet – og var kold – jeg fik ikke meget ned.

Dernæst gik vi en tur til en boghandel, hvor man kan købe plakater og kloge nordkoreanske bøger oversat til engelsk – man havde bare lyst til at rive ned af hylderne… eller noget :-) Købte dog en pin med det koreanske flag, som alle lokale bærer på venstre bryst, fordi man bærer dem jo ved sit hjerte :-)

Dernæst besøgte vi en kristen kirke, som skulle have 300 faste kirkegængere. Men man kunne ikke blive døbt, konfirmeret, gift eller begravet! Den er vist mest til pynt, men den bliver også brugt af de få udlændinge (mest diplomater), som bor i byen.

Så var det shopping-time. Vi besøgte det største supermarked i byen, hvor der også var mange lokale, som handlede. Der var forbud mod at tage billeder, men det er da dumt af styret at forbyde det. Det var stort, velassorteret og ville kunne nedbryde fordomme! Det var også i 2 etager, man kunne købe tøj m.v. på 1. sal.

Vi fik købt sodavand, vand, slik (Haribo og Prinzenrolle), chips (Lays) og andre sjove ting. Da jeg kom ud med vores varer (Jan kunne jo ikke forlade sit objektiv), kom guiden hen og spurgte, om jeg vidste, hvad jeg havde købt – ja da – 3 liter vand – som altså viste sig at være 3 liter sprut…. Den dunk fik chaufføren, og så hentede jeg noget vand :-)

Vi spiste på en restaurant under supermarkedet efterfulgt af en ”forestilling” – altså nordkoreansk ”musik”.