Der var en gang en ung dame, som afviste alle friere med ”ud, duer ikke”. Det blev ved – og ved - indtil damen ikke var så forfærdelig ung længere. Men kom da en yngre mand forbi. Han fik hende til at grine, og selv om han var for ung, for uansvarlig og helt forkert, blev han ikke sendt på porten.

Han udviklede sig stille og roligt til et voksent menneske, og da han sagde, ”se her er en billig rejse til Beijing”, skyndte hun sig at booke den, og så var deres skæbne beseglet!

Da han sagde, ”Skat, jeg har tænkt over det! Hvis det er så vigtigt for dig at blive gift, kan vi godt gøre det”, sagde hun "Ja", og så var de forlovet!

Den 15. august 2009 blev de gift, den 30. juli 2010 flyttede de ind i drømmehjemmet i 8TALLET med masser af plads og udsigt til den skønneste savanne. De har rejst over store dele af verden, og de er bestemt ikke færdige endnu :-)